NYHED

Gazelle 2014

En gazelle er en virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat samt samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Børsen har siden 1995 nomineret og fejret Danmarks vækstelite under navnet Gazelle. Formålet med dette er at identificere de hurtigst voksende virksomheder i Danmark og i 2014 er Sortimo A/S for 3. gang kommet på denne fornemme liste.

"Vi er naturligvis stolte af titlen som gazellevirksomhed, og ser det som et skulderklap og klare tegn på, at vores strategi har været rigtig, og at vi derved har været i stand til at øge vores markedsandel på et konkurrencepræget marked", udtaler adm. direktør Michael Pettersson.

Det kommende år 2015 kommer for Sortimo A/S til at stå i videreudviklingens tegn med nye produktlinjer og bearbejdning af nye segmenter. "2014 har været et hektisk år med kraftig vækst og udvidelse af medarbejderstaben - og vi er nu helt klar til at se frem mod et endnu mere spændende 2015", slutter Michael Pettersson.

FLERE NYHEDER